Det er faktisk muligt at sove for meget. En undersøgelse ledet af forskere ved University of Texas Health Science Center (UT Health San Antonio) viser, at ni eller flere timers søvn pr. nat er forbundet med dårligere kognitiv præstation. Det gælder i endnu højere grad for mennesker med depression. Resultaterne stammer fra en undersøgelse af søvnvarighed og kognitive evner hos 1.853 deltagere uden demens eller slagtilfælde som en del af Framingham Heart Study, et igangværende befolkningsbaseret kohortestudie ledet af National Heart, Lung, and Blood Institute of the National Institutes of Health. Den seneste undersøgelse fokuserede på personer i alderen 27 til 85 år med en gennemsnitsalder på 49,8 år.
Hvordan søvnvarighed og kognitiv præstation hænger sammen
“Desuden rapporterede personer, der sov længe, oftere symptomer på depression,” siger Vanessa Young, MS, klinisk forskningsprojektleder ved Glenn Biggs Institute for Alzheimer’s and Neurodegenerative Diseases ved UT Health San Antonio. Søvn kan være en modificerbar risikofaktor for kognitiv tilbagegang hos mennesker med depression.” Young, som også deltager i Translational Science PhD-programmet ved Graduate School of Biomedical Sciences ved UT Health San Antonio, er førsteforfatter på undersøgelsen med titlen “Long sleep duration, cognitive performance, and the moderating role of depression: A cross-sectional analysis in the Framingham Heart Study” (Lang søvnvarighed, kognitiv præstation og depressionens modererende rolle: A cross-sectional analysis in the Framingham Heart Study), som blev offentliggjort i Alzheimer’s & Dementia: The Journal of the Alzheimer’s Association.
Forfatterne repræsenterer også Arizona State University, Framingham Heart Study, Hôpital du Sacré-Coeur de Montréal, University of Montreal, Boston University og Monash University i Australien. “Lang, men ikke kort, søvnvarighed var forbundet med dårligere overordnet kognitiv præstation og specifikke kognitive evner som hukommelse, visuospatiale evner og udøvende funktion,” siger Sudha Seshadri, der er grundlægger af Biggs Institute og seniorforfatter på undersøgelsen. Disse sammenhænge var mere udtalte hos personer med depressive symptomer, uanset om de brugte antidepressiva eller ej.
Virkningen af depression
Ifølge undersøgelsen anerkendes betydningen af søvn som en vital fysiologisk proces for hjernens sundhed i stigende grad. Forstyrrelser i søvnvarighed og søvnadfærd er blevet observeret gennem hele livet og forekommer både ved normal og patologisk aldring. Disse forstyrrelser bidrager til en øget risiko for kognitive underskud og Alzheimers sygdom. Global Council on Brain Health anbefaler, at voksne får 7 til 8 timers søvn om natten for at bevare hjernens sundhed. Flere undersøgelser har vist, at både overdreven og utilstrækkelig søvn i forhold til den anbefalede varighed er forbundet med forringelser inden for kognitive områder, herunder hukommelse, opmærksomhed og evnen til at kontrollere andre mentale processer som planlægning, problemløsning og impulskontrol.
Evidensen er dog blandet, da den afhænger af den undersøgte levetid og sundhedsforskelle som f.eks. depression. Depression, som er en modificerbar risikofaktor for kognitiv tilbagegang, forekommer ofte sammen med søvnforstyrrelser. Forbindelsen mellem søvnforstyrrelser og depression er veletableret: Ifølge undersøgelsen rapporterer omkring 90 % af mennesker med depression om søvnproblemer. I det nye studie undersøgte forskerne, om depression påvirker sammenhængen mellem søvnvarighed og kognitiv præstation. Framingham-deltagerne blev inddelt i fire grupper: ingen depressive symptomer, ingen antidepressiv medicin; depressive symptomer uden antidepressiv medicin; antidepressiv medicin uden depressive symptomer; depressive symptomer og antidepressiv medicin.
De fandt ud af, at lang søvn var forbundet med reduceret overordnet kognitiv præstation, hvor de stærkeste effekter opstod hos personer med depressive symptomer, der tog antidepressiva eller ikke tog dem. Svagere, men signifikante effekter blev observeret hos personer uden depressive symptomer. Der blev ikke fundet nogen signifikante sammenhænge hos deltagere, der tog antidepressiv medicin uden at have depressive symptomer. De konkluderede, at sammenhængen mellem søvnvarighed og kognitiv præstation er stærkest hos personer med depressive symptomer, uanset brug af antidepressiv medicin. Ifølge forskerne er der behov for fremtidige longitudinelle studier med store, multimodale tilgange for yderligere at afklare det tidsmæssige forhold mellem søvnforstyrrelser og kognitive ændringer.
